Bøger / faglitteratur

Podcast i skolen : håndbog i elevproduktion


Beskrivelse


Praksisorienteret håndbog som trin for trin viser, hvorledes man kan undervise grundskolens elever fra 4. klasse og opefter i medieformen podcast. Bogen har især relevans for lærere i grundskolen og lærerstuderende, men kan også anvendes af undervisere på ungdoms- og voksenuddannelser.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. feb. 2021

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 26. feb. 2021

Praksisorienteret håndbog som trin for trin viser, hvorledes man kan undervise grundskolens elever fra 4. klasse og opefter i medieformen podcast. Bogen har især relevans for lærere i grundskolen og lærerstuderende, men kan også anvendes af undervisere på ungdoms- og voksenuddannelser.

Podcast er en medieform, som har været i en rivende udvikling gennem de seneste år. Denne bog viser, hvorledes man kan undervise grundskolens elever i podcast-genren samt produktion af podcast i de fleste af skolens fag. Bogen er bygget op over tre kapitler. Første kapitel introducerer podcast-genren. Andet kapitel har fokus på mundtlighed. Og det tredje og største kapitel består af en række undervisningsforløb og aktiviteter til de forskellige fag og klassetrin. Til bogen er der tilknyttet en hjemmeside indeholdende podcasts, vejledninger samt materialer til download.

Det er en virkelig god bog, som giver en god indføring i podcast-universet. Den indeholder mange spændende undervisningsforløb, som vil skabe stor aktivitet og læringslyst blandt elever.

Der findes meget lidt nyere litteratur om undervisning i medieformen podcast i grundskolen, men man kan med fordel også læse udgivelsen Lyd.