Books / nonfiction / kogebøger

Politikens fiskekogebog


Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 9. Oct. 1997

By

By

Elsebeth Kristensen

d. 9. Oct. 1997

Den er ik' så ringe endda - Politikens fiskekogebog. Trods utallige kampagner og masser af gode råd fra ernæringseksperter spiser vi stadig for lidt fisk, selvom vi bor i et land, der er omgivet af hav. Der burde ikke være nogle undskyldninger for ikke at kunne få fat i frisk fisk Der dog håb om, at det er ved at vende, hvis vi ser på mængden af fiskekogebøger, der er udkommet de senere år. Er man stadig lidt usikker på, hvordan man behandler og tilbereder fisk er der god hjælp at hente i Politikens fiskekogebog. Bogen er meget overskuelig, den følger årstiderne, og den har opskrifter til både hverdag og fest. Efter hver årstid er der forslag til en ekstra god fiskemenu. Sidst i bogen er der grundopskrifter og tilberedningsmetoder, der er gode råd om partering og klargøring samt et sæsonskema. Det er kendetegnende for Politikens kogebøger, at de er grundige, at de henvender sig både til den erfarne og den mindre øvede, således også denne. Den føjer sig smukt til rækken af gode fiskekogebøger som f.eks. Eigil Larsens Lystfiskerkogebogen fra 1996, Jan Pedersens Fiskekogebogen og ikke at forglemme Brøndums fiskekogebog af Claus Christensen, begge fra 1995.


The libraries' assessment

d. 26. Jan. 2005

By

By

Liselotte Henriksen

d. 26. Jan. 2005

Den erfarne kok og nu også fiskehandler, Lars Kyllesbechs fiskekogebog udkom første gang i 1997, næsten uændret 2. udgave 1998, udvidet 3. udgave 2003 og nu altså 4. udgave. Sidetallet er siden sidst forøget med 50, hovedsagelig fordi sats og margin er større. Teksten er omredigeret og opsætningen gør bogen mere overskuelig, og så er der tilføjet nye opskrifter, bl.a. med ørred og den nye smørfisk. Grundlæggende det samme fine og varierede udvalg af opskrifter på de fisk de fleste af os kan finde hos en fiskehandler, hvis vi altså gider, og gider gøre os ulejlighed med at tilberede dem på en ordentlig og spændende måde. Det er der alt for få der gør, her i vort havombruste fædreland, så der er god grund til at gøre lidt reklame for en sund spise og vise lånerne at fisk måske er lidt arbejdskrævende, men resultatet er anstrengelserne værd. Opskrifterne er velbeskrevne og skulle kunne følges af de fleste. For novicerne er der gode illustrerede instruktioner i grundlæggende behandling af fisk. Og så er der naturligvis også opskrifter med skaldyr, muslinger, østers, rogn og kaviar, på suppe og sågar sushi. Vil man vide mere om fisk, kan man kigge nærmere i Fiskekogebogen (2000), der mere er et leksikon og gør-det-selv bog end en kogebog.


Smag & behag

1998, nr. 1

By

By

Søren Søndergaard

1998, nr. 1