Jørgen Thorgaards nye roman er dagsaktuel: i den beskæftiger han sig med udviklingen i Østeuropa efter kommunismens fallit. David er postbud og lever et meget stille og regelmæssigt liv,indtil han via sit arbejde kommer i kontakt med en gammel mand og dennes unge kvindelige logerende. Denne gamle mand og hans tyske jævnaldrende ven er begge overbeviste stalinister, og for atstandse den i deres øjne meget uheldige udvikling i Østeuropa, planlægger de at dræbe 4 førende reformkommunister, bl.a. Boris Jeltsin. Bogen kan læses på flere planer: som en politisk thriller,hvor David bliver postbudet mellem Øst og Vest. Han får skabt kontakt til KGB, fordi han tror, at KGB kan forhindre terrorhandlingerne, men... Desuden kan bogen læses som en udviklingsroman. Davidgennemgår en stor personlig udvikling fra at være en, der lever i sin egen lille verden, til at være et menneske, der tager selvstændig stilling og prøver at besvare det meget eksistentiellespørgsmål: hvem er jeg og hvad viljeg med mit liv. Jeg synes, det er tydeligt, at Thorgaard har et flot og levende sprog og en historie at fortælle, men som i flere af hans andre spændingsromaner,er der en tilbøjelighed til at historien drukner i forfatterens øvrige budskaber, og derfor bliver personerne aldrig rigtig levende.