"Den svenske soulpopsanger Seinabo Sey sender på sin yderst overbevisende debutplade, Pretend, tanker til en lang række soulrelaterede nedslag i, hvad man kunne kalde den sorte musikhistorie. Den røde tråd på pladen er den kun 25-årige Seinabo Seys virtuose soulvokal. Og omkring denne tråd spinder hun et smukt net af referencer. Men også et net, der er plettet af blod og historier om undertrykkelse".