"Denne gang prikker han til den indre modstand, men gør det på en uvant umiddelbar måde. Som det korte nummer ' Hiders' (det eneste track fra Burial i årevis, der har holdt sig under de 10 minutter), der i første omgang lyder som regn i et kirkerum, men så tager fart i retningen af 1980' ernes syntetiske elektropop. Man forventer næsten, at Robyn begynder at synge, men det gør hun ikke. Det gør Miguel, der er manipuleret ind som små dystre pletter under overfladens uro af vinylstøj".