Music / hip hop

Prima nocte


Reviews (7)


The libraries' assessment

d. 16. Oct. 2007

By

By

Thomas Tiedje

d. 16. Oct. 2007

Det er ikke just B-Boys-segmentet og andre uskyldige børn man bør stikke denne nye cd fra Albertslund-homierne Bai-D, Orgi-E, Troo.l.s. og Rune Rask, tilsammen Suspekt. Hip hop-kvartetten har begået et forrygende, men mørkt og nærmest uhyggeligt album, der er en tilbagevenden til den dystre lyd der prægede gruppen på deres debut fra 1999. Iflg. pressematerialet tegner Suspekt et lydbillede af magt, sex, ubehag og angst, og man fornemmer hurtigt ondskaben og ubehaget der lurer overalt mens familien Danmark ser Disney-sjov: "Jeg strejfer rundt i kvarteret som en hankat/ukastreret ude på en mission med mit jernbat/alene ude i natten for jeg kigger på kusser, mens jeg lusker/mens jeg lytter ved din dør/... har min rute fra vindue til vindue/Bare rolig jeg er ik' kommet for at lave indbrud/Jeg vil kig' lidt på dig, mens jeg står og gnubber/... Jeg er manden bag den anden side af ruden..." lyder det blandt andet på "Klam fyr". Og småklam er "Prima nocte", men ikke på den sædvanlige sexistiske hip hop-manér, snarere i de billeder der males af en syg og perverteret verden. Og så har Suspekt i Troo.l.s. og Rune Rask to producere der bare er i en klasse for sig i dansk hip hop. Ikke underligt at det store udland allerede har haft bud efter de to ungersvende, ligesom de vandt en steppeulv i år i kategorien Årets producere.


Gaffa [online]

d. 7. Sep. 2007

By

By

Christian Grubert

d. 7. Sep. 2007

"Suspekt har på ingen måde blændet ned for deres genemført dunkle og liderlige tekster, de har tværtimod skruet en lille smule op, men vigtigst af alt, så er knivene blevet slebet enormt".


Soundvenue

d. 1. Oct. 2007

By

By

Esben Hjorth

d. 1. Oct. 2007

"Det er først og fremmest på lydsiden, den store oplevelse skal findes. Produktionerne væves ind mellem hinanden og er på én gang hårdtslående og melodiske, stramt opbygget og vildtfarende. Suspekt har skabt et mørkt monster af et album, som endnu engang vil skabe lige dele forargelse og beundring i andedammen".


Gaffa [online]

d. 1. Oct. 2007

By

By

Christian Grubert

d. 1. Oct. 2007

"Et dejligt orgie i alt godt fra utilpassede originaler ... Suspekt har på ingen måde blændet ned for deres genemført dunkle og liderlige tekster, de har tværtimod skruet en lille smule op, men vigtigst af alt, så er knivene blevet slebet enormt".


DR musik

2007

By

By

Ole Jakobsen

2007

"Nu er Bai-D, Orgi-E, Troo.l.s. og Rune Rask tilbage. I fuld blodig effekt. Albummet hedder 'Prima Nocte' og er en tilbagevenden til den dystre lyd, som de revolutionerede dansk rap med på deres selvbetitlede debut fra 1999 ... Rune Rask og Troo.l.s. er blevet djævelsk meget bedre med årene".


Ekstra bladet

d. 29. Sep. 2007

By

By

Peter Albrechtsen

d. 29. Sep. 2007

"Prima Nocte er årets hidtil bedste danske hiphop-album. Som lømlerne selv proklamerer stolt: Bare accepter vi kørte jer midtover".


Politiken

d. 5. Oct. 2007

By

By

Ditte Giese

d. 5. Oct. 2007

"Danmarks hårdeste hiphopgruppe, Suspekt, er tilbage med et djævelsk album, der kompromisløst og råt kræver sin ret".