Books / fiction / roman

Private dancer : barpige i Bangkok


Description


Roman om Bangkoks gogobarer, hvor thaipigerne forsøger at få så mange penge ud af de vestlige sexturister som muligt. Rejsebogsforfatteren Pete forelsker sig i en ung barpige, som dog samtidig er gift og har andre mænd uden at Pete ved det. Det får voldsomme konsekvenser.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Oct. 2010

By

By

Annemette Schønberg Johnsen

d. 4. Oct. 2010

Bagsideteksten anbefaler bogen som obligatorisk læsning for turister i Thailand, knapt så generaliserende udgør den en advarsel mod følger af sexturisme. Omslaget er fængende, illustrationens krimisignal rammer dog ikke helt plet. For yndere af spændende, virkelighedsnær kærlighedsdrama.

Romanen er skrevet som en dramadokumentarisk beretning med skiftende synsvinkler. Pete er en engelsk rejsebogsforfatter, der falder pladask for den unge, prostituerede Joy i Thailand. Vennerne advarer ham, men den naive Pete forsøger forgæves at kontrollere Joy, som bedrager ham på alle måder. For en barpige er et kærlighedsforhold til en udlænding lig med penge, de vestlige, romantiske idealer forstår hun slet ikke. Forholdet er dømt til at gå galt, og det gør det. Historien virker autentisk og er meget medrivende, de skiftende synsvinkler nuancerer stoffet og læseren føler at have fået dybere indsigt. Bogen skæmmes af meget sjusket opsætning med mærkelige orddelinger og sproglige ukorrektheder.

Leather kendes i forvejen fra flere spændingsromaner, denne bog har været tilgængelig online i en del år. Den trykte udgave er tilføjet en epilog om personernes videre skæbne. Emnet findes beskrevet i flere fagbøger.

Rå historie om kyniske eller naive sexturister og deres forhold til prostituerede i Thailand, som gerne indgår i økonomisk/seksuelle afhængighedsforhold med vestlige mænd. Spændende roman i sjusket opsætning og med mange gentagelser, som delvist kan tilskrives de skiftende synsvinkler.