Bøger / skønlitteratur / digte

Pupil den chip : otte bøjler


Beskrivelse


Digte, der udfolder sig som en lang rasende, remsende bevidsthedsstrøm i et eksperimenterende billedsprog.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. apr. 2018

af

af

Cæcilie Hjorth Pedersen

d. 19. apr. 2018

Langdigt, der udfolder sig som en lang rasende, remsende bevidsthedsstrøm i et eksperimenterende billedsprog. For læsere af eksperimenterende lyrik.

"Pupil den chip" udfolder sig i brudstykker i uens vers- og strofelængde, der kun er trykt på bogens højresider. Henrik Kabell skaber rytme særligt ved brug af gentagelser af ord og hele sætninger i forskellige konstellationer, der dukker op flere gange med mellemrum i gennem hele bogen. Fx: "Fygende tæpper af voks, byens ovne/ forseglet. Alt smeltet digitalt. Spyt mine/ bøjler, guld og drøvtyg". Byens ovne og smeltet digitalt er to af de ordbilleder, der dukker op igen og igen. Dette er Henrik Kabells sjette bog, siden han debuterede i 2014 med X.

Kabells digtunivers er ikke lettilgængeligt, men det er forundrende med dets intensivitet og rytme i sproget. Sproget er billedrigt og vækker i sin rytmiske, remsende stil mindelser om en blanding af børneremser, opskrifter og bønner, tilsat en satirisk, dyster og dommedagsagtigt stemning. Særligt gennem højtlæsning står ordene og rytmen stærkt.

Kabell har en helt særlig tilgang til brugen af sprogets rytme og billeder. En lignende eksperimenterende tilgang til sproget kan også findes hos Morten Chemnitz og Sophia Handler.



Informationer og udgaver