Books / nonfiction / filosofiske skrifter

Råd og refleksioner


Description


Den italienske statsmand, teoretiker og historiker Francesco Guicciardinis (1483-1540) refleksioner og råd til livsførelsen med udgangspunkt i hans holdning om at al politisk og social handling, er baseret på egeninteressen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Apr. 2018

By

By

Carsten Güllich-Nørby

d. 25. Apr. 2018

For dig, som har mod på filosofi og politik er her en række råd og refleksioner om menneskelig adfærd af Francesco Guicciardini (1483-1540). Fra renæssancen kommer fx denne aktuelle politiske refleksion: "Erfaringen viser, at selv store fyrster lider af en alvorlig mangel på kvalificerede ministre.".

Francesco Guicciardini blev født i Firenze i 1483. Han blev født ind i overklassen, fik en tidstypisk humanistisk uddannelse og havde den romerske historiker Tacitus som favorit. Som 28-årig blev han i 1511 udnævnt til ambassadør ved hoffet i Madrid. Og i 1521 mødte han Niccolò Machiavelli (1469-1527), som blev hans personlige ven. Bogen samler Guicciardinis tanker og erfaringer og giver anvisning på, hvordan livet kan leves. Refleksionerne og rådene er nummereret fra 1 til 221. Her er fx de første linje af nr. 218: "I denne verden klarer de mennesker sig bedst, som altid har deres egen interesse for øje, og i alle henseender handler derefter." Guicciardini "forstår derfor al politisk og social handling som baseret på egeninteressen." Første gang et værk af Francesco Guicciardini kommer på dansk.

Trods oprindelse i renæssancen er de mange råd og refleksioner mundret oversat og relativt nemme at læse og forstå fx "Menneskelivet er kort, men vær forvisset om, at den som forstår at udnytte tiden og ikke sløser den bort, har tid nok.".

Kan bedst sammenlignes med fx Fyrsten.