Forsiden, der viser en trodsig pige i et mørkt og trøstesløst miljø, passer perfekt til bogens emne og tone og skal nok formidle bogen til unge fra 12 år.
Rebekka, 14 år, er alene med sin mor. Under et skænderi får hun farens navn ud af moren. Da moren slår hende, løber Rebekka hjemmefra, og lever på gaden nogle kolde og hårde dage til en gruppe hjemløse, der lever skjult i en kælder, tager hende ind. Her er der varme, lidt mad og en form for fællesskab. Gruppen er hjemløse af mange forskellige grunde, og det giver ofte spændinger om, hvem der skal bestemme. Under et tyvetogt for at skaffe mad, spidser situationen til, og Rebekka og Nick opdages af en hundepatrulje, men undslipper. Det lykkes dem at finde Rebekkas far, som ikke har kendt til hendes eksistens. Til slut trænger myndighederne ind til børnene, men lover dog at gøre alt for at hjælpe dem. Rebekka kommer også overens med sin mor, men kun fordi hun flytter hjem til sin far en tid. Bogen er spændende og medrivende fortalt, og læseren føler med Rebekka. Sproget er meget enkelt og let med mange korte hovedsætninger og i nutid, hvilket giver god intensitet og nærvær.
Jeg kender ikke andre bøger om samme emne, der er så lette at læse. Hinds Ave Eva handler om næsten det samme, men er sværere.
Uden megen baggrund og forklaring på Rebekkas situation formår forfatteren at fange læseren. Børnenes forfærdelige forhold og indbyrdes relationer er også godt og troværdigt beskrevet. Slutningen er derimod lidt for letkøbt.