Regentflammehavet : digte

Digte der med et insisterende blik og et sprogligt ekspressivt overskud gør alt værdifuldt og vender vrangen ud på alt der er vedkommende i verden. Naturen, kærligheden og Gud bliver en dør til livet, og livet til et spørgsmålstegn kun sproget kan løse. Til læsere af lyrik med stærke billeddannelser og religiøse undertoner.

Samlingen er nr. 2 af de 5 poetiske værker, der lå færdige ved Simon Grotrians død i 2019. Digtene kredser om kærligheden, naturen, det religiøse og oplevelsen af Gud. For Grotrian er gud alting og kan derfor være alt og vise sig i alt og fremstå fuldstændig surrealt. Gud kan have gondoler i blodet og karryduftende fingre, være blid og hård og på samme måde, tages dybt alvorligt eller gås til humoristisk forløsende. Samlingen giver eksempler på det hele. Vi får tillige 13 lettristiske digte, en form Grotrian begyndte med i Fire fra 1990.

"At sidde med en bog hvor alle ordene makker ret, opfylder jeg selv ved at skrive" lyder en linie og det er jo indlysende, for ingen skrev som Grotrian, og denne samling er, tør man sige, typisk Grotrian, og tak for det. Humoren står skarpt på siderne for "verden blev frelst ved et snuptag, fordi vi rummer latter" skriver han, og det er jo helt formidabelt, man væltes næsten omkuld i Grotrians univers, men holder netop balancen på en knivsæg af humor og alvor.

Svært sammenlignelig, men Peter Adolphsen, Pia Juul og Viggo Madsen kan have interesse for Grotrians læsere.

Læs hele vurderingen