Bøger / faglitteratur til børn / rejsebeskrivelser

Rejsebogen : danske rejsende gennem 1000 år


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Jesper Holtoug

2007

1000 års tankevækkende kulturhistorie med fokus på "rejsen" - det er hvad Wittes foreløbig fjerde bog i forlagsserien om uortodokse nedslag i samfunds-historien byder på. Tidligere udkom: Gavebogen, Festbogen og Straffebogen - alle sammen markante indlæg i samfundsdebatten. Forfatteren, som mange især husker for de berømte plakater med grisene, "der strutter af penicillin", beskriver i næsten collageagtig form 1000 års rejser ud i verden, fra erobringstogter til dannelsesrejser, opdagelsesrejser og industriel masseturisme. Det hele beskrevet med åbne sanser og blik for rejsen som vej til erkendelse og oplevelse af nye muligheder. Hvor vi i Gavebogen oplevede "de fremmedes" berigelse af vores kultur, tegnes her billeder af danskernes egne aftryk på verden. Ti afsnit beskriver hver sit århundrede og til hvert afsnit tilknyttes en rejsefortælling fortalt i jeg-form af en markant, men ikke nødvendigvis berømt, person, en læge, en biskop, en spion, en kontorassistent. Alle giver personlige bidrag til "de danske rejsendes historie", ikke autentiske beretninger, men sådan som de kunne have taget sig ud. Mellem de historiske afsnit og beretningerne buldrer det rundt med illustrationer i alle afskygninger. Livligt og afvekslende eller rodet og forvirrende - en smagssag, men tekststykkerne på de indscannede baggrunde er temmelig vanskelige at læse. Fra 13 år.



Informationer og udgaver