Rejsende på et ben

Tidl. Lavninger 85, Barfodet Februar 89. HM tilhørte det ty. mindretal i Rumænien, men emigrerede i 87 til (Vest)Tyskland; denne bog er den første skr. i det nye land. Den fortæller om détikke at høre til/ikke at føle sig hjemme noget sted. Der er ikke megen handling, mest tanker og samtaler; Irene, 35 år, får endelig udrejsetilladelse og bliver anbragt i en overgangslejr i Berlin,senere i egen lejlighed. Hun opsøger Franz, et feriebekendtskab, men det visner; andre personer er vennen Stefan, bøssen Thomas og sagsbehandleren. Irene er passiv, hun iagttager sine omgivelser,der danner et mønster, hun ikke forstår; som hendes drømme er hendes verden uden orden og sammenhæng, uvirkelig, men fuld af angst, tomhed, træthed. Bogen er svær at læse, det er som om forf.sprænger sproget for at udtrykke noget, der ikke kan forklares i normalprosa; korte abrupte hovedsætninger med personnavnet brugt uafbrudt i stedet for 'hun' bevirker en slags monotoni. Gitte Blåsomslag udsender præcisesignaler om ensomhed, opbrud, splittelse. Bogen henvender sig til en ret snæver kreds af lånere, der vil orientere sig om tysk/mellemeuropæisk litt.; kan også læses somportræt af emigranter.

Read the full assessment