Bøger / skønlitteratur / spænding

Reload : thriller


Beskrivelse


Skolelæreren Steve er martret på krop og sjæl af en begivenhed i fortiden. Da han får et tilbud, han ikke kan modstå, slår han til. For dig som er til spænding med et tankevækkende tvist.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. nov. 2022

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 18. nov. 2022

Skolelæreren Steve er martret på krop og sjæl af en begivenhed i fortiden. Da han får et tilbud, han ikke kan modstå, slår han til. For dig som er til spænding med et tankevækkende tvist.

Steve Morris bor med kone og barn på Long Island i New York. De mareridtslignende erindringer om en dødsulykke 10 år tidligere, hvor han overlever, mens hans daværende unge kæreste dør, plager ham stadig i en hverdag, hvor han føler han hverken slår til som ægtefælle eller far. Ved et tilfælde støder han på et firma, som har udviklet en "Reload-teknologi", hvor de afhjælper Alzheimerpatienters hukommelsestab ved at implementere forsvundne erindringer. Den karismatiske chef for det banebrydende firma har nu et tilbud til Steve. Firmaet kan fjerne de plagefulde erindringer, Steve har om sin ungdomskærestes sidste timer. Men kan man nogensinde rigtig glemme, hvad der er sket i fortiden? Steve må som mange før ham opleve, at alt kommer med en pris. Forfatteren er kemiingeniør og forsker. Han har skrevet flere fagbøger, men debuterer her som spændingsforfatter.

Tankevækkende, underholdende og intelligent spænding, når det er bedst. Den debuterende forfatter holder plottet stramt og lader samtidig den ildevarslende uhygge trænge frem, efterhånden som bogen sluges. En flot og vellykket spændingsdebut.

Matcher spændingen fra fx Michael Crichtons techo-thrillers eller den danske Compita.


Jyllands-posten

d. 26. nov. 2022

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 26. nov. 2022