"Vulkankorets vekslen mellem tyst inderlighed og det store hymniske udtræk klæder Vernons ekkorungende stemme. Hør bare den vingeskudte kærlighedsfortælling på 'Alaskans', eller mærk den opbrusende intensitet over en bærende guitarfigurs hook på 'Byegone'. Han bliver også udfordret, så tungsindet ikke drukner sangene, men med sin melankolsk slebne stemme fører Vernon an ind i det musikalske rum, hvor det er flækkede hjerter, der bliver repareret".