Denne bog er en statistisk evaluering af arbejdet med LP-modellen i årene 2008-2011. Bogen henvender sig overvejende til lærere, skolebestyrelse og skoleledelse på grundskoler, som har arbejdet med eller overvejer at arbejde med LP-modellen, men kan også anvendes på læreruddannelsen.
Bogen analyserer og evaluerer udviklingen på folkeskoler, som har arbejdet med LP-modellen med henblik på etablering af gode læringsmiljøer. Analyserne er baseret på oplysninger fra 30.000 elever og deres lærere, som har besvaret nogle spørgeskemaer i efteråret 2008 og igen i efterår/vinter 2010/2011. Besvarelserne af spørgeskemaerne analyseres og fortolkes i denne udgivelse for at give et forskningsbaseret indblik i resultaterne af arbejdet med LP-modellen. Analyserne og fortolkningerne heraf er godt diskussionsstof for skoler, som har været en del af projektet eller overvejer at implementere LP-modellen på deres skole. Spørgeskemaerne, undersøgelsen er baseret på, forefindes som bilag bagerst i bogen.
Der er udgivet mange bøger om LP-modellen, som alle er egnede som supplement til denne udgivelse. Titlerne LP-modellen : læringsmiljø og pædagogisk analyse, 2009 og de meget letlæste titler i LP-serien kan eksempelvis anbefales.
Interessant udgivelse som rummer stof til megen pædagogisk debat.