Bøger / faglitteratur / bibliografier

Retten til tusindårsriget : millennialistiske visioner i amerikansk udenrigspolitik


Beskrivelse


Gennemgang af den historiske baggrund for amerikansk milleniarisme eller den religiøse forestilling om USA som landet, der skal skabe tusindårsriget, samt af dens indflydelse på amerikansk udenrigspolitik, særligt i form af landets militære interventioner siden 1945.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. juli 2014

af

af

Erik Nicolaisen Høy

d. 8. juli 2014

Bogen henvender sig til interesserede fra gymnasieniveau i synspunkter om store udenrigspolitiske spørgsmål specielt om USA's rolle de seneste ca. 100 år.

Forfatteren er læge og har bl.a. skrevet Olie, Israel og modernitet, 2012 og Middelalderens selvejere i det danske Østersøområde, 2009. Bogens påstand er at USA's udenrigspolitik siden præsident Wilson er påvirket og måske endog styret af kristne religiøse forestillinger om USA's guddommelige rolle i verden: Millenialisme. Første del af bogen trækker tråde tilbage til vækkelsesbevægelser i 1700-tallet og 1805-1820 og frem mod udviklingen af "The American way of life". Ligeledes forholdet mellem stat og kirke og menneskerettighederne som brik i amerikansk, universal, liberalistisk markedsøkonomi. Anden del er en eksemplificering, som beskriver USA's militære interventioner siden 1945: Korea, Vietnam, Cambodia, Balkan mm. For at bevise påstanden citeres talrige kilder, bl.a. moderne samfundsanalytikere som fx Huntington og Fukuyama. Bogen er let læst.

Der er enkelte andre partsindlæg, fx den kritiske Jacob Jensen: Den amerikanske epoke, 2009 om USA's interventioner og Chomsky Hegemoni eller overlevelse, 2006. Mere nuanceret er Finn Madsens USA og verden, 2007.

Et partsindlæg om USA's rolle i nutiden som bygger på udvalgte citater fra et omfattende dokumentationsmateriale.