Bøger / faglitteratur til børn

Roberta - tanddyrlægens assistent
Spørgsmål & svar


Beskrivelse


Mini-shetlænderen Roberta er assistent for hestedyrlægen Heidi, og hun er rigtig god, for hun har selv haft meget dårlige tænder. Sød højtlæsningsbog for børn mellem 7 og 10 med stort faktaafsnit for ældre hesteejere. Selvlæsere kan være med fra 10 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. aug. 2023

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 4. aug. 2023

Mini-shetlænderen Roberta er assistent for hestedyrlægen Heidi, og hun er rigtig god, for hun har selv haft meget dårlige tænder. Sød højtlæsningsbog for børn mellem 7 og 10 med stort faktaafsnit for ældre hesteejere. Selvlæsere kan være med fra 10 år.

Roberta er en meget lille shetlænder, og hun bor hos hestedyrlægen Heidi, og der menes "bor". Roberta holder nemlig ikke kun til i en stald eller på en fold. Hun færdes ligeså hjemmevant inde i Heidis hus og klinik. Roberta er ansat som hjælper, så hun kan berolige andre heste, når de skal til tandlæge. Ponyen har selv været plaget af et skævt bid og dårlige tænder, indtil Heidi fik hende, så hun ved, hvor vigtigt det er, at tænderne er i orden. I bogens anden halvdel fortæller dyrlægen Heidi en masse nyttige ting og fakta om hestes tandsæt, tandpleje, og hvor vigtigt det fx er at være opmærksom på det korrekte bid og næsebånd. Bogen er illustreret med farvefotos og farvelagte tegninger. Forfatteren har også udgivet Bogen om tænder, bid og trenser.

Den lidt lange historie om miniponyen er sød, og det vil more små hestefans, at hun færdes så hjemmevant i et hus og klør rumpen på sofabordet. Bogens faktahalvdel er henvendt til unge og voksne hesteejere, og det er både nyttig og grundig viden, der formidles.

Der findes ikke andet så uddybende om emnet for børn, selv om det berøres i afsnit i en del hestefagbøger.