"Frihed er altid frihed for de anderledes tænkende" - sagde den tyske, polsk-fødte revolutionær Rosa Luxemburg engang. Udsagnet er flittigt brugt også i vore dage, lige som flere af hendesideer og tanker har noget at sige nutiden. Rosa L., som brutalt blev myrdet under den tyske revolution i 1919, var en stor politisk begavelse og et stærkt engageret og socialt menneske. Mag. art.Toni Liversage har udover at beskæftige sig med kvindehistorie og arbejderbevægelsen også tidligere skrevet om R.L. Hun har bl.a. oversat og skrevet indledning til R.L.'s Politiske skrifter iudvalg i 1976. Hun skildrer her R.L.'s tanker og politiske arbejde, bl.a. på baggrund af hendes mange breve, som er udkommet i 6 bd. i de seneste år. Fra disse er der mange citater. Bogen erspændende og interessant. Den føjer ny viden til den allerede kendte og supplerer derfor tidligere udgivelser. Bogens litteraturliste med talrige udgivelser på dansk, engelsk og tysk vidner også omen nutidig interesse. Den erforsynet med et kortfattet noteafsnit og enkelte fotos.