Books / nonfiction for children / gådebøger

Rolf Heimann's ruinernes gåder


Description


Billedbog. Tre børn sendes tilbage i tiden til sære, gamle civilisationer. De skal finde ting fra professor Erasmus Særligsens samling. Spørgsmålet er - kan du også løse ruinernes gåder?

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 11. Apr. 2000

By

By

Birgit Hald

d. 11. Apr. 2000

Her er endnu en opgavebog for børn fra ca. 10 år i Rolf Heimanns sædvanlige stil med en meget farvestrålende og appellerende forside. Det er en kombineret labyrint- og gå-på-opdagelse-bog hvor man nogle steder også skal kunne tænke både logisk og kreativt for at løse opgaverne. I den noget tynde rammehistorie, der ikke har nogen slutning, bliver tre børn sendt ud for at finde ting fra professor Erasmus Særligsens samling og møde mennesker der levede i de gamle civilisationer han som ung var med til at grave ud. Børnene tager af sted i en tidsmaskine der ligner en ballon, og på hvert opslag lander de et nyt, fantasifuldt sted med nye opgaver. Tegningerne fylder siderne helt ud og er i klare farver. De har mange sjove detaljer, og man skal kigge meget godt efter for at finde alle de ting R.H. har gemt på siderne. I forordet fortæller han bl.a. om sin opvækst mellem ruinerne i Dresden og nævner en række ting og symboler der har betydning for ham og som derfor også kan findes på alle bogens opslag. På sidste side er der løsninger på spørgsmålene, hints der kan hjælpe på vej gennem nogle af labyrinterne, men ikke hjælp til at finde alle tingene.


The libraries' assessment

d. 11. Apr. 2000

By

By

Kristian Nielsen (skole)

d. 11. Apr. 2000

Børnene Tom, Mia og Søren er på besøg hos professor Særligsen, der som arkæolog har deltaget i mange udgravninger verden over. Han gjort mange spændende fund, men aldrig lært ret meget om menneskene i de gamle civilisationer. Han sender derfor de 3 børn via en tidsmaskine tilbage for at finde noget om menneskene. De besøger 11 forskellige steder, og hvert sted skal de (læs: læseren) løse nogle opgaver. Det kan være at finde genstande fra professorens samling, finde gennem labyrinter, personer eller hemmelige tegn. Svarene på opgaverne skal læseren finde, men går det helt galt er der hjælp at hente på den sidste side, hvor alle løsninger er vist. Teksten er enkel og kort og den mindste del af bogen. Alle opslagene er dobbeltsidede farvetegninger af de 11 "riger", hvor læseren så kan gå på opdagelse for at løse de stillede opgaver og finde mange andre ting. På bagsiden af bogen står bl.a. at læse: "Velkommmen i disse skøre, detaljerede og farverige verdener, og husk, at der altid er nye ting at opdage..." Disse ord beskriver meget præcist bogens indhold, der giver anledning til mange stunders jagt efter nye ting. Den vil være velegnet til elever i indskolingen, som med lidt hjælp til teksten kan få meget tid til at gå med at løse de indlagte opgaver. Den brogede omslagsillustration virker tiltrækkende på målgruppen og sikkert også lidt ældre elever.


Jyllands-posten

d. 27. Apr. 2000

By

By

flar

d. 27. Apr. 2000