Bøger / faglitteratur til børn / vejledninger

Romantiske mangapiger : lær at tegne de klassiske manga sjojo piger og bishie drenge


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. okt. 2012

af

af

Ulla Møller

d. 15. okt. 2012

For mangafans og andre tegneglade m/k fra 12 år og ubegrænset opefter. Titel og omslagsillustration vil nok især friste pigerne. Bogen kan anvendes i forbindelse med arbejde i billedkunst om manga og japansk kultur.

Christopher Hart har lavet tegn-selv-bøger om mange emner, bl.a. flere om manga, hvoraf ikke mindre end syv titler er oversat til dansk indenfor de sidste ti år. Bogen er inddelt i otte fyldige og instruktive afsnit, hvor læseren både lærer grundlæggende tegneteknikker og den teori, der giver manga dens egenart. Samtidig fortæller forfatteren om de figurer, der er typiske for mangaen, specielt shojopiger og bishidrenge og de træk, der karakteriserer disse, det gælder bl.a. påklædning og frisurer. Der er også gode tips til, hvordan en tegneserie bliver opbygget og til effekter, der gør tegningerne ekstra udtryksfulde. Bogen bliver afrundet med nogle specielle japanske lydeffekter og japanske navne. Helt naturligt er der mange illustrationer, både instruktive stregtegninger og flotte inspirerende farveillustrationer.

Der er flere bøger om at tegne manga, bl.a. Christopher Harts tidligere udgivelser. Også den danske tegner Jan Kjær har udgivet flere bøger om emnet.

En bog, der både er en kilde til inspiration og en spændende indførsel i en speciel del af japansk kultur, som mange store børn allerede er fortrolige med fra mangaserierne. Anvisningerne på, hvordan man skaber liv og bevægelse i en tegning er generelle og kan bruges af de fleste, der holder af at tegne.