Dette er Rud Grandts livhistorie, regressionens grand old man i Danmark. Her berettes om hans liv og om hvordan han fik interesse for det spirituelle. Til læsere med interesse i spirituelle emner.
Rud Grandt, psykoterapeut, forfatter og en af de første udøvere af regressionsrejser i Danmark, fortæller her sin livshistorie via interviews forestået af psykoterapeut Helle Odder. Grandt beretter om sin opvækst og de mange steder han i sin barndom har boet, om ægteskaberne, om børnene og om mødet med det spirituelle og regression. Og om hvordan han åbnede egen klinik og begyndte at tage klienter med på rejser til tidligere liv.
Rud Grandt videregiver sin livshistorie med vid og humor og det mærkes at forfatteren/ intervieweren Helle Odder også har stort kendskab til og indblik i emnet. Interviewformen skinner igennem i bogen og giver beretningen et personligt præg. Har man interssse for emnet, er det spændende læsning.
Minder om Gaverne fra himlen af Alexander Eben. Her er det dog nærdødsoplevelser der er i fokus.