"At purunge mennesker ofte har en mere direkte forbindelse til deres følelser er én ting, at kunne omsætte dem til noget kunstnerisk gyldigt en helt anden. Her dissekeres den forfejlede kærligheds (forelskelses?) aspekter, (selv)bebrejdelser, anklager, sorg, længsel, tab og selvpineriske tvangstanker præcist, men med poetisk flair ... Der er desuden kommet mere rytmisk punch over foretagendet, og en række fornemme gæstesolister løfter niveauet yderligere. Prisen for den større modenhed er måske en tendens til kompositorisk ensartethed og en lige lovlig glat produktion, men det ødelægger nu ikke indtrykket af et intimt indbydende værk, der konsoliderer First Aid Kits status som leverandører af begavet sangkunst".