Rum

En debutsamling, der består af forskellige forsøg på at indkredse rummet: tidens og udstrækningens rum, foruden det rum, vi som mennesker deles om, afstandens, nærhedens og kærlighedens rum.Forsøget er udmøntet i en række mest korte digte (efter uombrudt korrektur at dømme), som i stil og sprog leder tanken hen især på de konkretistiske digteres forsøg på at opløse sproglige ogindholdsmæssige værdier engang i midten af tresserne. Som sådan er Mette Kappels bog en stilsikker bog om ingenting og alting, hvori størstedelen af digtene annullerer sig selv, ender op ikryptiske mystifikationer eller drukner i banale udsagn: »Vi lever omkap med tiden / den der er altings herre, bag os / øjnenes vågen i nattens uudtømmelige intet« etc. Bogen er svær at fange ind,fordi den veksler mellem en formentlig bevidst skødesløshed og stramhed i sprog og udtryk, så den på en måde selv udstiller sine svagheder. Jeg synes nu nok, at samlingen som helhed betragtet ernoget tynd og foreslårbibliotekerne at vente og se om ikke Mette Kappel kan få mere ud af sit digteriske talent og sit sprognemme.

Read the full assessment