Denne bog er en undersøgelse og diskussion af det etiske grundlag for at lave skole og undervisning i nutidens Danmark. Bogen har relevans på læreruddannelsen samt blandt politikere og skoleverdenens pædagogiske faggrupper.
Den danske grundskole er i en rivende udvikling, og diskussionerne om, hvad børnene skal lære, hvordan og hvorfor, er store. Denne bog dykker ned i denne debat for at undersøge og debattere det etiske grundlag for nutidens skole set i forhold til dannelsesbegrebets historie. Dette gøres både på et institutionelt, et mellemmenneskeligt og et personligt niveau. Bogen rammer godt ned i problemstillingerne og er yderst relevant debatstof både på læreruddannelsen samt blandt skoleverdenens aktører og beslutningstagerne.
Det vil være oplagt for målgruppen også at læse Gert Biestas: Demokratilæring i skole og samfund : uddannelse, livslang læring og medborgerskabets politik, 2013.
Aktuel og vedkommende udgivelse som rammer lige ned i diskussionerne om fremtidens skole og åbner op for en vigtig debat om vores børns fremtid.