Den unge kvinde Saga er rejst fra Danmark til Island for dels at modtage celloundervisning og dels for at finde sig selv og en mening med det hele. Mødet med den danske præst Jakob får afgørende betydning for hende. En samtidsroman om tro, tvivl og søgen for især det kvindelige publikum.
Saga er en søgende sjæl. Hun har intet fast ståsted i livet, og i et forsøg på at finde det, tager hun til Reykjavik for dér at studere musikvidenskab samt modtage celloundervisning. Saga besøger Hallgrimskirken, som hun føler sig draget af, og her møder hun den midaldrende præst Jakob, som betager hende på flere måder. Troen vækkes i hende, men spørgsmålet er, om den virkelig kan hjælpe hende. Mellem de korte kapitler er indlagt intermezzoer i form af små poetiske tekster. Dette er forfatterens romandebut.
Sagas historie er væsentlig i den forstand, at vi som mennesker ind imellem kan have svært ved at se meningen med livet. Og som læser er man ikke tvivl om Sagas usikkerhed og søgen. Sproget fungerer dog afgjort bedst i beskrivelserne - dialogerne virker stive og alt for konstruerede, og det gør, at historien taber troværdighed. Der er store og eksistentielle temaer i spil, men fremstillingen bliver for "villet" og for kunstig.
Omvejen af hollandske Gerbrand Bakker tegner også et billede af en kvinde, der rejser til et andet land for at hellige sig et projekt - og sig selv. Også for hende bliver mødet med et andet menneske afgørende.