George Eliot er en af de helt store kvindelige forfattere fra victoriatidens England. Hun blev især berømt for sine realistiske hverdagsbeskrivelser fra provinslivet, og for sine holdninger til moralske spørgsmål, som var lidt anderledes end de gængse. Silas Marner udkom i 1861, og den kom allerede på dansk i 1863, den sidste danske udgave er fra 1943. Claus Bech har leveret en moderne og læseværdig oversættelse med respekt for den oprindelige sprogtone. Væveren Silas Marner lever et ensomt liv i landsbyen Raveloe, han er flyttet dertil efter at han mistet sin kæreste og uretfærdigt er blevet anklaget for tyveri. Hans eneste trøst er nu hans penge, han er kun lykkelig, når han om aftenen sidder og tæller dem. Ved et tilfælde får han en lille pige i huset, som han adopterer, og som lærer ham at den betingelsesløse kærlighed er det vigtigste af alt. På trods af at romanen er skrevet for næsten 150 år siden, kan den sagtens læses i dag. G. Eliot har humor, og især samtalerne blandt landsbyens beboere på værtshuset er meget levende og morsomme.