Samling af små lyriske digte som kredser om kærlighed og livets mening. Til filosofiske læsere.
Kortfattede centrallyriske digte. Ofte skrives der om kærligheden mellem et jeg og et du. Kærligheden kan antage symbiotisk karakter som i digtet "TO": "to / kun adskilt af / begærets rejse / vil have / vil give / vil dele / slippe den sidste fortøjning / bliv suget / ind i / samhørighedens / væren" eller som i dette uddrag fra digtet "SE": "(…) kroppens / kemi / frembruser / savlende // to / er / et". Emnekredsen skifter til også at omfatte begreber som bl.a. virkelighedsopfattelse og religion eller psykologiske tilstande som misundelse og angst, men alle digtene har en gennemgående filosofisk nerve og er ofte struktureret omkring binære modsætninger som lys og mørke.
Der er udmærkede digte iblandt, særligt når det lykkes at holde kompleksiteten på et behersket niveau som fx her: "(…) blinde gyder / hviskede hemmeligheder / om vejen ud / af det blændende mørke // elsk mig / elsk dig // lad mørket blive til lys", hvor man lægger mærke til vendingen "det blændende mørke". Andre digte fremstår mere indforståede og lukkede.
Udtrykket hos Chris Ramba er kortfattet og udsigelsen ligger hos et universelt, tidsløst jeg. Ønsker man flere eksistentielle digte om kærlighed, der dykker ned i psyken hos jeget, men som er anderledes stedsspecifikke og autofiktive, se bl.a. Søren R. Fauths langdigte En rejse til mørkets begyndelse.