Et moderne børneliv medfører, at børn skal forholde sig til mange forskellige sociale sammenhænge. Der skal udvikles forskellige sociale kompetencer, og det må skolen tage højde for. Ved at rette fokus mod børns og læreres skjulte og åbenlyse marginalisering belyser denne bog, hvordan folkeskolen i højere grad kan arbejde med den sociale dimension. Bogen er baseret på forfatterens antropologiske feltarbejde foretaget i 1997 i to 4. klasser på forskellige skoler. Den indledes med en redegørelse for undersøgelsens fokus og det metodiske og teoretiske grundlag for analysen. Dernæst beskrives forskellige sociale samværsformer, der har betydning for børn, herunder de kønsrelaterede og etnisk bestemte, samt lærernes rolle i social marginalisering. Der er mange eksempler på konkrete observationer og uddrag af samtaler med elever. I bogens sidste del er skolens opgave beskrevet og der anvises metoder og løsninger. Bogen er systematisk i sin opbygning og forsynet med fodnoter, litteraturliste og stikordsregister. Af sammenlignelig litteratur findes fx Broström: Social kompetence og samvær vi er venner ik? 1998 og P. Schultz Jørgensen (red.) Den sociale dimension i pædagogikken 2001. Inspirerende læsning for folkeskolens lærere og studerende.