Vejene til Santiago : 1000 års rejse til Santiago de Compostela ad Camino Frances, Camino Primitivo, Camino del Norte, Camino Mozárabe og Via de la PlataJørgen Johansen (f. 1941)
Bibliotekernes vurderingd. 3. juni 1999afafJette Landbergd. 3. juni 1999Netop i disse EU-tider er det ekstra spændende at læse om den 1000 år gamle pilgrimsvej til den galiciske by Santiago de Compostela med apostlen Jakobs grav. Jørgen Johansen er en fremragende rejseleder og fortæller. Han trækker de lange linier mellem før og nu og viser de mange spor langs europæiske pilgrimsruter lige fra Tyrsted Kirke ved Horsens til Spaniens vestkyst. Billeder og figurer af Skt. Jakob samt kendte og ukendte pilgrimme med de karakteristiske muslingeskaller, vandringsstave og pilgrimshatte findes i kirker og klostre hele vejen ned gennem Europa. Rutebeskrivelsen er mest detaljeret i Frankrig og Spanien, hvor forfatteren følger 4 ruter, der samler sig i nærheden af Pamplona til "Camino de Santiago", en af middelalderens europæiske hovedveje. I 1990 udgav forfatteren bogen Til Santiago om samme emne. Siden har han foretaget flere rejser langs pilgrimsvejene, og der er således mange nye detaljer med i bogen, mens andre afsnit går igen. En fin og stofmættet europæisk rejse gennem 1000 år til Santiago, der skal være kulturby i år 2000. Læs hele vurderingen