Harry Jacobsen nævner sporadisk Bangs teaterarbejde, og Hanne Amsinck har grundigt behandlet et delaspekt i sin Sceneinstruktøren Herman Bang og det franske symbolistiske teater (Gad, 1972),men først nu har vi et fuldt billede af Bang som teatermenneske. Borg har gjort et omfattende stykke primærforskning (udmøntet i et omfattende noteapparat bl.a.) i forbindelse med bogen(oprindeligt hendes specialeafhandling til magisterkonferens i teatervidenskab), og det er hendes store fortjeneste, at hun kan godtgøre, at Bangs instruktørvirksomhed var af langt større omfangend tidligere antaget - 80 opsætninger i årene 1890-1911 - og alene antallet dokumenterer jo, at arbejdet var noget centralt for Bang. "Naar jeg ser tilbage, er det alligevel minSceneinstruktørgerning, der har skænket mig de lykkeligste Øjeblikke" er et af flere citater, Borg finder frem. Hun analyserer Bangs arbejdsmetode og hans teatersyn og viser, hvor spændende,nybrydende han var med sin ekspressive spillestil medelementer af såvel naturalisme som impressionisme og ekspressionisme, ligesom hun peger på den betydning, han fik også videre frem gennem sitarbejde som privat vejleder for bl.a. Anna Larssen og Betty Nansen. Et spændende værk teaterhistorisk og til belysning af en klart underbelyst del af Bangs virke og personlighed.