"Det er ikke mig på fotografiet, men digteren", har Per Højholt sagt, og dermed anslår han emnet for denne bog, som handler om forholdet mellem fiktion og virkelighed. Der er nemlig i den grad opbrud i vante genrer og begreber som værk, forfatter, fortæller, biografi og roman. Diskussionen har raset i offentligheden flere gange i de seneste år, fx ved Leths Det uperfekte menneske, 2005 og Høegs De måske egnede, 1993. Bogen består af 11 artikler, som belyser denne problemstilling, blandt andet gennem læsning af Leth og Høeg. En anden af artiklerne kaster blikket tilbage til Blicher, mens andre læser Solstad, Højholt og Villy Sørensen. Samtidig inddrager artiklerne relevant litterær teori. Bogen har en fin blanding af teori (som er svær) og værklæsning (som er med til at gøre det forståeligt). Man bliver klogere af at læse den, og anmeldere, lektører og gymnasiets dansklærere kunne godt sove med den under puden, for selv om vi kan vores børnelærdom med at skelne mellem forfatter og fortæller, så rækker det slet ikke til at håndtere de nye litterære hybridformer. Behrendts Dobbeltkontrakten, 2006 tager samme emne op, men fokuserer mere på relationen mellem forfatter og læser end på værkerne. Målgruppe for bogen: Litteraturstuderende på videregående uddannelser, derudover kan artiklerne bruges enkeltvis i undervisningen på voksenuddannelser.