"En del af albummet er filmisk instrumentalmusik af den sorgmættede slags, og åbingsnummeret har den sigende titel: "Dark Side Of The Heart". En slæbende minimal ouverture, der kunne være velegnet til en begravelsesscene i en neospaghettiwestern. I samme afdeling bliver det til ren Ennio Morricone-pastiche i den grovkornede "The Unlucky", mens "Missing At Sea" er langt mere original. På et ellers country-tonet album lyder dét nummer mere af Nick Cave end af Johnny Cash: Björklund orkestrerer et løjerligt strengetema, alternativ rock og en underliggende cello, der knurrer, som om den er i færd med at skære den gren over, som nummeret sidder på. Albummet er ikke rigtigt vellykket. Björklund besidder ingen uforglemmelig røst, og nogle indslag er monotont formørkede".