Books / fiction

Sidste år som makulatoroperatør


Description


Tegneserie. Sebastian Polk har svært ved at finde sine egne ben i en tilværelse, der domineres af forbrugerræs, pornoficering og overfladiske kontakter.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 16. May 2006

By

By

Steffen Kronborg

d. 16. May 2006

Sebastian Polk er en usikker ung mand, som har svært ved at beslutte sig til, hvad han vil med sit liv. Sebastians forældre får ham ansat som makulatoroperatør i et firma, hvor han undrende bliver vidne til kollegernes overfladiske samvær og til deres deltagelse i det hektiske forbrugsræs. Sebastian gør et halvhjertet forsøg på selv at blive en del af det strømlinede skinliv, men forsøget mislykkes, og i stedet finder han til slut sin egen plads i tilværelsen. Den opbyggelige lille historie fortælles delvis via metaforer, hvoraf beskrivelsen af hovedpersonens benløse krop som symbol på hans manglende evne til at stå på egne ben er den mest originale. Når overraskelseseffekten i det pudsige kunstgreb har fortaget sig, er der til gengæld ikke mange overraskelser at hente i Enevoldsens tegneserie, som nok så meget rummer løfter for fremtiden i kraft af sit levende og energiske formsprog som i kraft af sit indhold. Tobias Enevoldsens meget klare pennestreger sikrer, at læseren ikke farer vild i hans særdeles dynamiske sidekompositioner og skaber samtidig en stabil basis for den elegante billedside i sort, hvidt og blåt. For unge og voksne.


Strip!

Nr. 35 (2006)

By

By

Lasse Holm

Nr. 35 (2006)