Madsteder er in. I de senere år har en lind strøm af bøger guidet et hungrigt publikum frem til et bredt udsnit af danske restauranter og/eller kokke: Dejlige danske kroer og deres bedste opskrifter (1991), I køkkenet med Danmarks bedste kokke (2. udg. 1996), Danske køkkenchefer og deres mad - dansk madkultur (1998), Danske kokke (2000), Kokkene og stederne (2001). Sild og snaps både slutter sig til rækken og adskiller sig radikalt fra den. 20 københavnske frokoststeder, personligt udvalgt, og kærligt beskrevet af en nordmand(!). En hyldest til gode kvinder og mænd, som formår at holde den danske frokosttradition i ære, uden at forfalde til nostalgisk stivhed. Her er ingen ragede isser, hestehaler, motorcykler eller yndige spædbørn, eller for den sags skyld stokroseidyller på toppede brosten. Københavnsk kulturhistorie er det, gadernes, husenes, gæsternes, værternes historie, et underholdende snit gennem en europæisk småbys udvikling. Og så er den dejligt fri for opstyltede opskrifter på retter, som kun kan tilberedes i et restaurationskøkken. Her er faktisk ikke en eneste opskrift, til gengæld omtale af mange klassiske retter (med aktuelle prisangivelser, ak ja), som man kan finde i talrige kogebøger.