Familieværdier er som de øvrige bind i Sin City-serien rendyrket hårdkogt krimi. Handlingen i albummet kan ses som en slags leg med klicheerne omkring Sin City-universet, og visse dele af indholdet er så indforstået, at det næsten kun kan forstås af inkarnerede unge og voksne Sin City-fans. Dem er der til gengæld også mange af.
Den enkle handling i Familieværdier er stort set blot en tynd undskyldning for at præsentere endnu en hæsblæsende gennemspilning af Frank Millers virtuose beherskelse af den sort-hvide billedsides muligheder. Historien om macho-helten Dwight, som med hjælp fra den japanske dræbermaskine Miho myrder sig vej ind til mafiafamiliens inderste cirkler for at hævne drabet på en af sine veninder, er både papirtynd og forudsigelig. Men Millers grafiske talent er til gengæld helt originalt, som han demonstrerer det i den ene utraditionelle sideopbygning efter den anden.
Frank Miller er en af de store moderne tegneseriekunstnere, og hans streg er særdeles let genkendelig i dens ekspressive og voldsomt dramatiske udnyttelse af sideopslagene. Store dobbeltsides kompositioner veksler med små billedruder i en unik blanding, som i dag er Millers varemærke.
Familieværdier er langt fra det ypperste, Miller har præsteret i tidens løb. Men albummets formidable billedside gør, at læserne glemmer den tynde handling og er mere end tilfredse med at overvære endnu en gennemspilning af tegnerens overdådige grafiske repertoire.