Den førtidspensionerede betjent Hartigan afsoner en fængselsstraf på otte år for at have voldtaget den 11-årige Nancy, men anklagen er falsk. Hartigan reddede tværtimod den lille pige fra at blive pint til døde af senator Roarks perverse søn, og han holder kun tæt med sandheden om Roark for at skåne Nancy for repressalier. Men så får han besøg af titlens "gule svin", et stinkende gult væsen, som afleverer en konvolut med en afskåret pigefinger i; der er brug for Hartigan uden for fængslet! Frank Miller er en gudbenådet fortæller, som både ved, hvordan han skal forføre, og hvordan han skal fastholde sin læser. Lige fra de indledende sætninger er læseren fanget af det betændte univers af død og vold i Sin City - det gule svin, og selv om selvtægtsglorificeringen er lige ved at kamme over adskillige gange i løbet af fortællingen, slipper læseren ikke ud af skruestikken. Når Miller er så dygtig til at fastholde sit publikum af unge og (især) voksne, hænger det naturligvis også i høj grad sammen med hans eminente beherskelse af den sort-hvide billedside, som denne gang oplyses af spredte glimt af skriggule farveklatter. Millers stilskabende tegninger rummer simpelthen en gennemslagskraft, der kan få selv en Hartigans råstyrke til at blegne.