Bøger / faglitteratur / billedværker

Sjæl og stål : billedhugger Jørgen Pedersen (flere sprog)


Beskrivelse


Præsentation af den danske billedhugger Jørgen Pedersen (f. 1944) og hans skulpturer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. okt. 2010

af

af

Søren Brunbech

d. 8. okt. 2010

En smuk bog for de kunstinteresserede, og måske med en særlig interesse på Herning - Silkeborg kanten, hvor kunstnerens skulpturer kan ses på mange virksomheder og institutioner.

Ole Lindboe er forfatter til adskillige bøger om danske samtidskunstnere. Her præsenterer han billedhuggeren Jørgen Pedersen og hans værker. Jørgen Pedersen er autodidakt, men fremhæver selv hvordan hans uddannelsesmæssige baggrund som smed og ingeniør kommer ham til gode i skabelsen af de store skulpturer i stål. Han arbejder abstrakt, men man aner ofte figurer bag de stramme organiske former. Eigil Thomsens meget vellykkede fotografier fremhæver skulpturernes samspil med det omgivende miljø og indfanger lyset og varmen i det blanke stål.

Der udkommer mange gode danske kunstbøger - også om skulpturkunst. Blandt de nyere er Billedhugger Eiler Madsen, 2010. I sit formsprog og valg af materialer er Jørgen Pedersen beslægtet med Børge Jørgensen, som Knud Voss har skrevet om i Børge Jørgensen : fra granit til stål, 1986.

En flot kunstbog med fine fotografier af billedhuggeren Jørgen Pedersens skulpturer i stål i organiske former.