Books / fiction for children / noveller

Sjove historier om at gå i 1. kl.


Description


5 noveller og 15 korte uddrag af romaner, der alle handler om forskellige sider af skolelivet det første skoleår.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 1. Oct. 1996

By

By

Mogens Bille (skole)

d. 1. Oct. 1996

Antologien dækker over tyve kortere historier - bl.a. uddrag af kendte børnebøger fra den så velfortjent berømmede svenske børnelitteratur. Sverige er repræsenteret på værdig vis af bl.a.: Inger Sandberg, Viveca Lärn Sundvall, Astrid Lindgren og Anders Jacobsen og Sören Olsson - mens de danske islæt udgøres af: Flemming Sørensen, Hanne-Vibeke Holst, Rikke Langebæk, Bjarne Dalsgård Svendsen og Niels Hartmann. Temaerne i de tyve bidrag er - som titlen indikerer - oplevelserne, bekymringerne, nervøsiteten men også glæden ved den forunderlige oplevelse som er forbundet med skolestarten for ethvert barn. Historierne er selvsagt oplæsningsstof fra 6 - 8 år ( børnehaveklassen - 2.klasse ), og de vil give god anledning til en snak om at gå i skole. Den netop udkomne Nordlæs-rapport betoner vigtigheden af , at der bliver læst op i hjemmet for førskolebørnene for derved at spore dem ind på læsningen som indfaldsvinkel til gode oplevelser. Denne bog vil være velegnet til dette formål, selv om jeg bestemt ville foretrække at læse hele historien om Pippi Langstrømpe og Alle vi børn i Bulderby op for mine børnebørn. Der er sådan set ingen grund til at lade dem nøjes med kortere udpluk af denne herlige børnelitteratur.


The libraries' assessment

d. 1. Oct. 1996

By

By

Birgit Hald

d. 1. Oct. 1996

Det er en udmærket, lidt blandet antologi, der kan læses op fra 6 år. Den har en sød, appellerende forside, men titlen er ikke dækkende for alle historierne. Bogen indeholder uddrag af 15 højtlæsningsbøger af svensk oprindelse og 5 gode, nyskrevne noveller af danske forfattere. Emnemæssigt følger de nogenlunde det første skoleår, men ikke alle historierne er sjove, og den første af I. Sandberg virker noget passé og ligegyldig. 1/3 af historierne stammer fra V. Sundvalls bøger om Mimmi, og de er alle søde og underholdende. Herudover er også A. Lindgren pænt repræsenteret med gamle kendinge. De danske bidrag er en alvorlig novelle af R. Langebæk om en pige, der er bange for at komme til at tisse i bukserne, en dejlig historie af B. Dalsgaard Svendsen om en dreng, som beslutter at pjække for at være sikker på at få set hvalen i havnen, en sød novelle af N. Hartmann om at få en kæreste, en sjov beskrivelse af en fortravlet morgen hos Tutti af F. Sørensen samt et godt erindringsbillede af H.-V. Holst. Historierne er illustreret med stregtegninger i meget varierende stil, da romanuddragene har de originale tegninger, og de danske noveller er illustreret af forskellige tegnere.