Books / fiction / digte

Skabt i begyndelsen : udvalgte digte 1967-81


Description


Digte om tro, tvivl, identitet og forfatterens jødiske ophav. Med referencer til bibelen og danske klassiske forfattere. Sprogligt og genremæssigt set er her tale om klassisk betonet lyrik blandet med både fri knækprosa og stramt kombinerede digte på versefødder.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. Apr. 2014

By

By

Henrik H Pedersen

d. 28. Apr. 2014

Til læsere af moderne dansk lyrik, herunder bl.a. af genren Spoken Word og desuden til læsere af den mere klassiske betonede digtning foruden til kendere af beatgenerationens lyrikere.

Erik Henriques Bing (f. 1940), forfatter og skribent, arbejder i dag især som foredragsholder om dansk-jødisk historie. Debuterede i 1967 med Malou og sidenhen udkom flere digtsamlinger frem til og med 1981 hvorefter der har været stille om forfatterskabet. I 2014 er Bing så udkommet med hele to ting; Mosaiske sonetter og nærværende opsamling af de bedste eller mest karakteristiske digte i perioden fra 1967 og til 1981. Her er tale om digte, som når langt omkring emne- og stilmæssigt, men hvor man alligevel kan finde en rød tråd i emner som tro, tvivl, identitet og ophav og referencer til bibelen og danske klassiske forfattere. Sprogligt og genremæssigt set er her tale om en art klassisk betonet lyrik blandet med både fri knækprosa og især stramt kombinerede digte på versefødder. At Bing har jødiske rødder og er flygtning under krigen, kan desuden aflæses i flere digte.

Erik Henriques Bing er helt sin egen, men kan stilmæssigt delvis sammenlignes med nogle af beatgenerations forfattere som bl.a. Allen Ginsburg og vores egen Peter Laugesen.

En overraskende og positiv oplevelse fra et næsten glemt forfatterskab, som fortjener en plads på bibliotekernes digthylder.



Information and editions