Books / fiction for children / dyrefortællinger

Skal vi? : en lille toilethistorie


Description


Billedbog. Skovfogeden er træt af, at dyrene skider i skoven, så han beslutter, at ingen dyr mere må besørge i det fri, og han sætter et blåt festivaltoilet op i skoven, som dyrene nu skal bruge.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Dec. 2010

By

By

Merete Flensted Laustsen

d. 23. Dec. 2010

Denne toilethistorie kan enten læses som en skør historie om at dyrene skal lære at gå på det opsatte toilet i skoven, eller alternativt læses som samtalebog til pottetræning. Farverig billedbog med dyr, skov og toilet som omdrejningspunkt. Fra 3 år.

Nærværende billedbog er oversat fra tysk og hverken forfatter eller illustrator er før set på dansk. Historien går i al sin enkelhed ud på at skovfogeden er træt af, at hans hund altid får harelort på poterne og at der i øvrigt nogen gange lugter rigtigt fælt i skoven. Han beslutter derfor, at ingen dyr mere må besørge i det fri og han sætter et blåt festivaltoilet op i skoven, som dyrene nu skal bruge. På de følgende opslag følger man, hvordan de forskellige dyr forsøger sig ud i kunsten at gå på toilettet. Vildsvinet kigger ind, men vil virkelig ikke lade sine efterladenskaber falde ned i et mørkt hul. Så den modige bjørn bliver den første, men han har problemer med bare at være der og får ikke forrettet sin sag, men det skal ingen af de andre dyr vide. Sådan fortsætter historien. Til sidst ender det dog med at skovfogeden fjerner toilettet igen. Fine humoristiske illustrationer og teksten er god at læse op. Hvis dette er en pottetræningsbog er den noget alternativ, men som humoristisk oplæsning fungerer den fint.

Hvis det er pottetræning der er i fokus, kan denne titel bedst sammenlignes med Freemans Potte! fra 1998.

En sjov historie, med rigtig meget at tale om, men som samtalebog om pottetræning er den noget speciel.



Information and editions