Skal vi lege? : om voksnes betydning for børns leg

I sin bog Leg for livet, 1990, gennemgik B. K. Olofsson de sidste 10-15 års litteratur om børns leg. Derefter ville hun fortsætte sit projekt med at udarbejde en egentlig legepædagogik isamarbejde med børn og voksne i en daginstitution. Formålet skulle være, på forskellig måde at stimulere børnene til at lege mere og bedre. Straks fra starten af Skal vi lege gør forf. opmærksompå, at projektet blev en fiasko, det lykkedes ikke at få de voksne til at udvikle mere legestimulerende arbejdsmetoder. Derfor blev formålet i stedet at undersøge de forudsætninger ogforhindringer, der møder legen i børneinstitutionerne, alt sammen på baggrund af observationer og dagbogsoptegnelser. Forf. fremhæver flere grunde til, at der ikke blev leget mere. Bl.a. 1) sigselv : hun mener at hun var for usikker som inspirator og drivkraft, 2) 'leg' var ikke oppe i tiden (1986-87, men det er det til gengæld nu), 3) selve rummene i daginstitutionen var ikkestimulerende for børnenes leg og 4) de voksne visteikke interesse eller deltog ikke i legen, de var mere optaget af at overholde tidsplanerne og rutinerne. Ligesom Leg for livet er denne bog enmeget væsentlig bog for alle der beskæftiger sig med børn. Den må blive et must for alle pædagoger og studerende ved børnehave- og fritidspædagogseminarier.

Read the full assessment