Bøger / skønlitteratur / digte

Skrift A
Skrift B : poesi


Beskrivelse


Svimlende græsk avantgarde fra 1960'erne, der bl.a. udtrykker erindring som geografi i en blanding af digt og novelle. Til læsere af eksperimenterende litteratur.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. sep. 2022

af

af

Thomas Olesen

d. 16. sep. 2022

Svimlende græsk avantgarde fra 1960'erne, der bl.a. udtrykker erindring som geografi i en blanding af digt og novelle. Til læsere af eksperimenterende litteratur.

To tekster fra 1962 og '64 af Mantó Aravantinoú (1923-98), som var del af den græske avantgarde. Teksterne arbejder med erindring udtrykt som rum. I 'SKRIFT A' er det erindringer om forskellige hændelser, båret af tegn som lyde og lugte, men detaljerne er uklare og personerne ansigtsløse. Kun rummet synes tydeligt: "Erindringen om den dag er tydelig, det er fornemmelsen, der forbliver utydelig. Jeg besidder den ikke helt. Jeg besidder rummet." I 'SKRIFT B' bevæger jeget sig rundt ml. paralleller og koncentriske cirkler, mens der zoomes ind på erindringen om en by: "Fordi jeg kender byplanen fra hukommelsen, gaderne og sidegaderne" I denne subjektive konstruktion er jeget dog langt fra i fuld kontrol: "Jeg besidder byens form fuldstændig. Jeg undviger omhyggeligt diagonalerne og er uvidende om de underjordiske passager." Oversat og med efterord Theophanis Melas.

Svimlende læsning, når man kommer ind i de subjektive rum. Man skal forberede sig på sprog, der bl.a. arbejder visuelt-panoramisk. Smukt oversat.

I det fine efterord peges på bl.a. Hans-Jørgen Nielsen, som også læser byen som tekst i "Den mand der kalder sig Alvard"Samlede digteAusterlitz og Højholts poesi Samlede digte. Man kunne også pege på W. G. Sebald, som arbejder med traume og rum i AusterlitzI det fine efterord peges på bl.a. Hans-Jørgen Nielsen, som også læser byen som tekst i "Den mand der kalder sig Alvard" og Højholts poesi . Man kunne også pege på W. G. Sebald, som arbejder med traume og rum i AusterlitzI det fine efterord peges på bl.a. Hans-Jørgen Nielsen, som også læser byen som tekst i "Den mand der kalder sig Alvard" og Højholts poesi Samlede digte. Man kunne også pege på W. G. Sebald, som arbejder med traume og rum i .