Selv om bogen ikke henvender sig specielt til børn eller skolebiblioteker, men bl.a. er tænkt anvendt på de grafiske fagskoler, kan den være nyttig at have stående f.eks. på pædagogiskværksted. Udgiveren opfordrer til at bruge den til fotokopiering og udskæring af bogstaverne til montering af skilte, plakater, overskrifter - billigere end gnidebogstaver, men nok flere steder ikonkurrence med de skrifter, der ligger på PC'eren! Den rummer 27 meget anvendte, tidløse skrifter. Flere vises både i ordinær, fed og kursiv, så der i alt bliver 50 alfabeter i bogen. Bogstaverneer store og skarpt trykt på godt papir. Udgiveren redegør for, hvor og hvorfor skrifterne er justerede i forhold til oprindelige; bl.a. har han suppleret med talrækker, så der til alle skrifter erstore og små tal svarende til de store og små bogstaver. Der er ikke tegneanvisninger eller hjælpestreger til montering, men spredt bogen igennem gives gode, korte råd om montering af bogstaverne,så de bedst opfylder deresformål, at give et smukt og letlæseligt ordbillede. Disse forklaringer og anvisninger er fortalt kort og præcist i et almindeligt sprog, der også er for ikke-fagfolk.Bagest omtale af hver skrifts oprindelse og kort litteraturliste.