Tvillingerne Elo og Ole, som vi første gang mødte i Skrot-unger, er nu flyttet ud i den moderne betonbebyggelse "Blommehegnet". Her fortsætter familien sin livsstil med kaninhold på altanen oggræsplænen, skrotindsamling og oplagring af andet godt affald. Ungerne i det triste miljø er henrykte, lejerforeningen, viceværten og de øvrige beboere er knapt så begejstrede. Da Elo undfanger ogiværksætter ideen med skrotkasser ved hver opgang, og i ånden ser pengene vælte ind, kulminerer klagerne, og familien må se i øjnene, at den nok må flytte. Men som faren siger, det gør ikke såmeget, for man skal prøve noget, børn skal prøve noget, for at blive ordentlige voksne. Og har man først mærket lugten af skrot, viger man ikke fra den. Bogen fortsætter bd. l's humoristiske tone,uden dog på noget tidspunkt at være rigtig morsom. Personerne har lidt mere indhold, og budskabet er sympatisk. Dog er handlingen tynd, og de alvorlige sociale problemer, der også beskrives ibogen, gives der ingenrigtig løsning eller forklaring på. Dog kan bogen bruges som rimelig underholdning for 9-12 årige. Dyster forside, der er lidt for kedelig.