Det er en hjælpebog til først og fremmest skuespillere på alle niveauer, men den er i høj grad også brugbar for instruktører. Omslaget viser Julies balkon, og netop balkonscenen fra Shakespeares drama er det gennemgående eksempel i bogen.
Donnellan er engelsk instruktør og forfatter, har grundlagt teatret Cheek by Jowl, hvor han har sat især mange Shakespeare-forestillinger op. Han har gæsteinstrueret en del steder og fået mange af den internationale teaterverdens priser. Herværende bog er faktisk først udgivet på russisk i 2001, men nybearbejdet til engelsk udgave i 2002. Det er en hjælpebog for skuespillere, der går død i metieren, hvor Donnellans pointe er, at man skal finde sin indre gnist for at komme videre. Det analyserer han på en lang række punkter med rigtig mange eksempler, og bogen kommer derfor også til at fremstå som en decideret håndbog i skuespilleri.
Af nyere danske titler er Jørgen Hartung Nielsen Dramahåndbogen fra 2002 mere all-round.
En brugbar instruktion i skuespilkunsten med fokus på overvindelse af blokeringer.