Børglum Larsen skriver for læsere, der som han interesserer sig for stille eksistenser i den danske provins. Udstyrsmæssigt gør samlingen ikke meget væsen af sig med en sort/hvid skitse af en af bogens personer på forsiden.
Forfatteren er cand.theol. og sognepræst årgang 1950. Han har siden 1979 skrevet digte og noveller og udkom senest med romanen Vinterkøreplan i 1998. Vi er i Vendsyssel gennem det sidste halve århundrede, hvor vi følger en række stille eksistenser, der for sig selv nok får skelsættende oplevelser, men ikke mange af disse trækker sig spor i omverdenen. Børglum Larsen kan sit sprog, men jeg synes ikke, historierne rigtig fænger. De fleste ender uforløste, og det giver selvfølgelig læseren mulighed for selv at digte videre, men jeg tvivler på, mange holder ved hele samlingen igennem.
Vinterkøreplan har som ramme mere dramatik med terrorisme og moral, men blev også karakteriseret af lektøren som lidt farveløs og uden at overbevise om personernes handlen og motiver.
En sprogligt velskrevet, men lidt tynd samling uforløste historier fra Vendsyssel.
