Books / nonfiction / bibliografier

Skyld og uskyld i mellemtiden : Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld


Description


Klaus Rifbjerg, "Janus og Tore", s. 9-11; Johs. Nørregaard Frandsen, "Jeg bør elskes! Kronisk uskyld i den ungdomskulturelle vending", s. 13-32; Per Olsen, "Ingen sidste salgsdato", s. 33-52; Søren Schou, "Kaotisk, modfalden, virtuos. Janus som fortæller(e)", s. 53-67; Anne-Marie Mai, "Kvinder, mænd og andre små og større dyr i ’Den kroniske uskyld’", s. 69-85; Lilian Munk Rösing, "Er ’Den kroniske uskyld’ en tragedie?", s. 87-100; Maja Bissenbakker Frederiksen, "’… selvom man selvfølgelig ikke kan vise sådan noget eller gøre det i virkeligheden’. Begær mellem mænd i ’Den kroniske uskyld’", s. 101-16; Finn Hauberg Mortensen, "Den uskyldige solsort", s. 117-43; Jørgen Dines Johansen, "Klassiker selvfølgelig! Men hvorfor?", s.145-57; Aage Jørgensen, "Klaus Rifbjerg-litteratur – et skønsomt udvalg", s. 159-84; "Referencer", s. 185-91.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Apr. 2012

By

By

Kent Skov

d. 23. Apr. 2012

For de interesserede i Rifbjergs debutroman og perioden sidst i 1950'erne. Bogens artikler er umiddelbart tilgængelige også for dem, der ikke kender bogen. Egnet især til undervisning, typisk i gymnasiet og på læreruddannelserne.

I 2008 afholdtes et seminar på Syddansk Universitet i anledning af 50-året for udgivelsen af Rifbjergs nyklassiker Den kroniske uskyld. Rifbjerg deltog selv, og seminaret resulterede bl.a. i denne udgivelse. Den indeholder syv artikler og analyser om bogen og den tid, den er skrevet i samt en større bibliografisk opdatering af den omfattende litteratur om Rifbjergs forfatterskab. Artiklerne er skrevet af forskere og formidlere på SDU's Institut for Litteratur Kultur og Formidling. Udover Rifbjergs egen korte intro består antologien af artikler af bl.a. Johs. Nørgaard Frandsen, Anne-Marie Mai og Lilian Munk Rösing. Forfatterne afdækker romanens forskellige spor. Hvor Frandsen sætter romanen ind i den samtidige ungdomskulturs opbrud i kontekst med James Dean, Elvis og andre af tidens andre oprørsfigurer, taler Mai om den særlige Rifbjerg-realisme og Rösing om romanens tragiske elementer.

Der findes en mængde analyser af romanen. Af de nyere kan nævnes Elbrønd-Beks om romanens homoerotiske tema og to af Bissenbakker Frederiksen og Egholm Andersen samt artikler i Litteraturhistorie i en kanontid.

Fortrinlig analysebog om den kendte roman, der er blevet et litterært ikon om 1950'ernes spirende ungdoms- og opbrudskultur i Danmark med læseværdige og relevante artikler.



Information and editions