Books / nonfiction

Slægtsforskning i ældre kilder


Description


Indføring for slægtsforskere i brugen af kilder fra før 1787, såsom skifteprotokoller, fæstebreve og jordebøger. Med en guide til, hvor man enten fysisk eller online kan finde disse kilder, ordnet efter alle landets herreder.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 20. Sep. 2011

By

By

Allan Thomsen Volhøj

d. 20. Sep. 2011

Til interesserede i slægtsforskning.

Efterhånden som slægtsforskning har vundet frem, har flere og flere fundet deres slægt mange generationer tilbage. Men på et tidspunkt hører de digitale kilder op, og vil man dybere ned i sin slægt må man ty til de gamle skrevne kilder. Denne bog af Jørgen Markvad, er en guide til hvordan man finder og bruger disse gamle kilder. I bogen er ældre kilder defineret som kilder der er ældre end 1787, hvor den første officielle folketælling fandt sted. Selvom der er tale om ældre kilder, findes nogle af dem online, men det er langt fra alle. Bogen giver også en introduktion til, hvordan man hopper eller krydsreferer mellem kilderne for at finde brugbare oplysninger. Der er en fin introduktion til kilder, der er relevante for slægtsforskning, og hvad man kan finde i de enkelte kilder. Bogen er grundig, men der er enkelte skønhedsfejl. Primært i beskrivelserne af slægtsforskningsprogrammerne, hvor nogle af tallene og formuleringerne ikke stemmer overens med dem i skærmbillederne. Man skal have et vist kendskab til slægtsforskning for at få fuldt udbytte af bogen, selvom der er gode introduktioner.

Markvad har tidligere bl.a. skrevet Slægtsforskerens hvem-hvad-hvor? fra 2006, denne bog kan ses som en slags fortsættelse og supplement til den.

En god bog, med introduktioner til de ældre kilder inden for slægtsforskning. Dog ikke en bog til absolut nybegyndere.