Books / nonfiction

Slægtsforskning i lægdsruller, søruller og i hærens og søværnets arkiver


Description


Hjælp til slægtsforskere og militærhistorisk interesserede til at finde frem til relevante arkivalier i hæren og søværnets arkiver. Endvidere oplysninger om søværnet og hæren fra 1600-tallet og frem til ca. 1930.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 19. May 2020

By

By

Poul Flou Pedersen

d. 19. May 2020

Slægtsforskere og lokalhistorikere får i denne bog en introduktion til at finde de digitalt tilgængelige arkivalier fra hæren og søværnet. Andre interesserede i krigshistorie og den danske hærs og søværnets udvikling finder også gode oversigter i denne bog.

Den erfarne slægtsforsker Jørgen Green udgiver her 2. udgave af sin oversigt over den danske hærs og søværnets arkivalier. Digitaliseringen af arkivalierne udvikler sig stærkt, og den nye udgave medtager de seneste hjælpemidler i arkivalieronline.dk. Det samme gælder for de ikke-digitaliserede arkivalier, der kan fremsøges via arkivdatabasen Daisy på Statens Arkivers hjemmeside. I bogen er der også en oversigt over og forklaring til de mange forkortelser, der typisk anvendes i de militære værn. Bogen beskriver også udviklingen gennem tiden i hæren og søværnet, ligesom Danmarks krigshistorie 1500-1918 gennemgås. Et stort stikordsregister afslutter bogen.

Jørgen Green opfordrer til, at de mange spændende oplysninger i hærarkiverne opdages af slægtsforskerne, men erkender også, at de kan være vanskelige at søge i. Men her er Jørgen Greens bog en særdeles nyttig håndbog, som hjælper til et godt overblik.

Førsteudgaven af Greens bog udkom i 2009 med titel Slægtsforskning i lægdsruller og søruller og i hærens og søværnets arkiverSlægtsforskning i lægdsruller, søruller og i hærens og søværnets arkiver.


The libraries' assessment

d. 24. Aug. 2009

By

By

Søren Brunbech

d. 24. Aug. 2009

Bogen er primært rettet mod de slægtsforskere der har mod på at gå videre end søgninger i kirkebøger og folketællinger. Læsere med interesse for militærhistorie kan også have glæde af de oversigter, der ligger over arkivalierne på området.

I Hærens og Søværnets arkiver gemmer der sig meget stof af interesse for slægtsforskere, bl.a. i de lægdsruller og søruller hvor de værnepligtige siden 1700-tallet har været indskrevet. Forfatteren, der selv er erfaren slægtsforsker, giver en systematisk oversigt over de mange typer arkivalier på området og har i den forbindelse også afsnit, der fortæller om de to værns indretning og historie tilbage fra 1600-tallet. Overskuelig præsentation i den 2-spaltede sats af de mange faktuelle oplysninger, og mange gode illustrationer, både dekorative fra gamle stik, og mere informative der hjælper med at finde rundt i arkivalierne og registraturerne. Stikordsregister, ordforklaringer og en konkret anvisning på hvordan man rekvirerer arkivalier gennem arkivalieinformationssystemet "DAISY".

Jørgen Green er også medforfatter på Slægtsforskerens ABC, 2007, der er en allround håndbog for slægtsforskerne.

En god og overskuelig håndbog der hjælper de lidt viderekomne slægtsforskere med at finde de materialer om slægten, der gemmer sig i hærens og søværnets arkiver.